Viaplay Group sikrer sig rettighederne til Formel 1 i historisk femårig aftale.

30 april 2024

Viaplay Group har fornyet rettighederne til Formel 1 i Danmark, de øvrige nordiske lande samt i Holland i en historisk lang aftale, der løber til og med sæsonen 2029. Med forlængelsen vil Viaplay således fortsat være hjemsted for den absolut bedste motorsport i verden, når samtlige løb, kvalifikationer, træningssessioner samt F1 Sprint-events vil blive vist live. Derudover kan seerne fortsat se frem til at få den ypperste dækning med Viaplays stærke Formel 1-hold af eksperter  og kommentatorer, pakket ind i verdensklasse studier. Oveni venter der også et sandt et fest-fyrværkeri af magasinprogrammer, eksklusive dokumentarer og meget mere. Viaplay Group og Formel 1 har allerede et mangeårigt samarbejde bag sig, men det er første gang nogensinde, at en femårig aftale er indgået.

Hos Kevin Magnussen, der debuterede i Formel 1 i 2014 og nu er i gang med sin niende sæson i motorsportens mest eksklusive selskab, er der glæde over, at Viaplay også i fremtiden kommer til at levere det ypperste motorsportsindhold til de danske seere.

”Tillykke til Viaplay med forlængelsen af F1-rettighederne. I al min tid som kører i Formel 1, har det været Viaplay, der har dækket sporten. Og sikke et eventyr det har været for mig personligt og helt sikkert også for Viaplay med den enorme udvikling sporten har gået igennem. Jeg glæder mig til fremtiden i Formel 1, som kun bliver mere og mere spændende." lyder det fra Kevin Magnussen forud for den kommende løbsweekend i Miami.

Interessen for Formel 1 er over de seneste år eksploderet, og med mere end 700 millioner fans verden over fortsætter motorsportens kongeklasse som en af klodens mest populære og spændende sportsrettigheder med at accelerere.  Den eksplosive interesse betyder, at der løbende er kommet nye og meget interessante baner på kalderen, der de senere år er blevet udvidet og her i 2024 sætter rekord med hele 24 løbsweekender.

Fanbasen bliver stadig yngre og mere mangfoldig, med 40% kvindelige fans, en tredjedel af tv-seerne under 35 år, mens en tredjedel af fansene er nytilkomne og begyndte at følge sporten inden for de sidste fire år. I 2023 var Formel 1 verdens hurtigst voksende store sportsrettighed på sociale medier for fjerde år i træk.

I Danmark vil hver trænings- og kvalifikationssession, F1 Sprint-event og Grand Prix blive sendt live på Viaplays kanaler, så der bliver således masser af muligheder for at følge bl.a. Kevin Magnussen, Max Verstappen, Lewis Hamilton og alle de andre stjerner tæt, uge efter uge, i løbet af hele sæsonen.

En historisk aftale

Det er første gang nogensinde i det langvarige partnerskab mellem Viaplay Group og Formel 1, at en aftale strækker sig over hele fem år. Og hos Viaplays ledelse er der naturligvis stor glæde over, at danskerne også i de kommende år kan se frem til en Formel 1-dækning af allerfineste karat.

Peter Nørrelund, EVP & Chief Sports & Business Development Officer for Viaplay Group: "Vi har været hjemsted for Formel 1 i mange år, og ligesom de bedste hold i sportens verden, leder vi altid efter den ekstra kant for at holde os forrest. Vores innovative formater på Viaplay vil fortsat sætte nye standarder, og hver weekend - fra paddocken til pitlane, til hver eneste centimeter af banen - kan de vidende og passionerede hollandske og nordiske fans se frem til at få den bedste dækning af verdens mest betagende show."

Lars Bo Jeppesen, EVP Viaplay Group og CEO Viaplay Danmark:  ”Viaplay stræber altid efter at kunne give sports fans det indhold de vil have, hvilket denne femårige aftale med F1 i den grad bekræfter. Alle løb, kvalifikationer og træningssessioner samt F1 Sprint-events sendes live, og med mængden af løb og den intensive dækning er underholdningsværdien større en nogensinde før. Denne historisk lange forlængelse af F1-rettighederne sikrer vores kunder det bedste indhold inden for sporten, leveret med et lokalt fokus og præsenteret af topklasse eksperter. Sammen med vores øvrige udbud af verdensklassesport har vi sikret danskerne mange, mange timers topklasseunderholdning i fremtiden.”

Et langsigtet partnerskab med Verstappen

Viaplay Group og Max Verstappens samarbejde betyder bl.a. at hollænderen har en ambassadørrolle for Viaplay. Derudover optræder den hollandske superstjerne og tredobbelte verdensmester i eksklusive dokumentarer som 'Verstappen - Lion Unleashed' og 'Anatomy of a Champion', der har været enormt populære titler på Viaplay de senere år. Derudover er Viaplays logo også at finde på Verstappens hjelm.

Hos den tredobbelte verdensmester er der også stor glæde over udsigten til det fortsatte samarbejde med Viaplay.

Max Verstappen: "Jeg er begejstret for, at Viaplay har indgået denne langsigtede aftale med Formel 1. Ligesom mig stræber de efter at være de bedste, så vi ser frem til at fortsætte vores succesrige partnerskab. Det er fantastisk at samarbejde med Viaplay om at bringe mine præstationer på banen ud til seerne."

Udover Formel 1 inkluderer Viaplays premium sportsportefølje massevis af anden motorsport, Premier League- og Bundesliga-fodbold, UEFA Champions League, 3F Superligaen, NordicBET Ligaen og Oddset Pokalen, Dart, NHL, UFC, Golf og meget, meget andet topklasse sport. I alle lande er Viaplays streamingtjeneste tilgængelig både direkte til forbrugere og gennem distributionspartnerskaber med større telekommunikations- og tv-operatører. Viaplay Groups betalings-tv-kanaler i Sverige, Danmark, Norge og Finland er bredt tilgængelige via distributører.

 

Kontakter

Mads Jørgensen

PR Project Manager, Viaplay Danmark