Her er de: Fire legender gør comeback på Paradise Hotel

17 oktober 2023

Loading the player...

Nedtællingen kan for alvor begynde! Når kalenderen siger 31. oktober er Paradise Hotel tilbage med alt dét, vi kender og elsker! Rikke Gøransson er tilbage i front, når hun sammen med Olivia Salo åbner porten op til de luksuriøse omgivelser på Paradise Hotel ved den mexicanske Stillehavskyst. Og hun har en overraskelse i ærmet; for Rikke er ikke den eneste legende, der er tilbage, når et kuld af otte paradisoer checker ind til et ophold med eksplosivt drama, intriger, svigt, manipulation, taktik, venskab, fjendskab og kærlighed. 

Rikke er tilbage – men hun er ikke alene. For når hun træder ind ad porten på Paradise Hotel, har hun Sille, Anne P, Patrick og Sarah med sig. Banen er kridtet op – og éns for de fire legender er, at de er kommet for at ta’ hævn for den pengepræmie, de aldrig fik med hjem. 

- Sidst tabte jeg både pengene og kærligheden. Nu er jeg tilbage, og jeg er her kun for guldet – det er alt eller intet for mig, siger Sille.

Det samme gælder for Sarah, der også stod tilbage som vinder af sin sæson, men som også blev snydt i troskabstesten. 

- Jeg føler ikke, at jeg fik den fulde oplevelse, sidst jeg var på Paradise. For jeg vandt jo, men jeg fik ikke lov til at smide kuglen. Hvis jeg havde en kugle i hånden lige nu, så ville jeg kyle den i jorden, siger Sarah. 

Anne Plejdrup er tilbage for tredje gang. Første gang endte hun som vinder, men fik ikke en krone med hjem. Anden gang fandt hun kærligheden, men fik ikke en krone med hjem – og tredje gang er hun kommet for ta’ titlen OG pengene. 

- Jeg er tilbage for tredje gang. Og trejde gang, det er lykkens gang, siger Anne 

Sidst, men slet ikke mindst, gør Patrick Holsøe comeback på Paradise Hotel. Han har haft go’ tid til at finjustere taktikken – og NU er han klar på at gå hele vejen! 

- Jeg er mere moden, mere voksen. Patrick 2.0! På Paradise Hotel var jeg på badeferie, men nu tager jeg det dybt seriøst, siger Patrick. 

Paradise Hotel har premiere på Viaplay og TV3 den 31. oktober. 

Kontakter

Louise Andersen

PR Project Manager, Viaplay Danmark