Paradise Hotel er tilbage med et brag: Her er premieredatoen

10 oktober 2023

Loading the player...

Nedtællingen er begyndt! Når kalenderen siger 31. oktober er Paradise Hotel tilbage med alt dét, vi kender og elsker! Rikke Gøransson er tilbage i front, når hun sammen med Olivia Salo åbner porten op til de luksuriøse omgivelser på Paradise Hotel ved den magiske mexicanske Stillehavskyst. Og Rikke har en overraskelse i ærmet; for måske er hun ikke den eneste legende, der er tilbage, når et kuld af otte paradisoer checker ind til et ophold med eksplosivt drama, svigt, chok, manipulation, taktik, venskab, fjendskab og kærlighed

Paradise Hotel er tilbage! 31. oktober starter verdens bedste spil atter på Viaplay og TV3, og seerne kan se frem til, at der er skruet helt op på max, når spillet om overlevelse på hotellet går i gang.

- Vi forsøgte noget nyt og tog en chance med Paradise, og vi dummede os – vi har i hvert fald måtte erkende, at det ikke har levet op til forventningerne hos vores seere og dermed heller ikke hos os selv. Der er mange ting, man kan ændre på, men helt tydeligt ikke et format som Paradise Hotel – dér skal seerne bede om, at det forbliver, som de kender det. Vi er glade og stolte over at Paradise Hotel nu er tilbage på Viaplay og TV3!, siger Kenneth Kristensen, programdirektør hos Viaplay. 

Seerne på Viaplay og TV3 kan glæde sig til store personligheder i et big bang af twists, fest, flirt, kys, følelser og parceremonier, der aldrig forløber som forventet; for gæsterne i sæson 19 er fulde af overraskelser! Alle kneb gælder, når jagten på en stol sætter ind på Paradise Hotel - og dem skal der for alvor kæmpes om, for en stol er lig med overlevelse.  

- Vi er enormt heldige og taknemmelige for, at vi har så dedikeret en seer- og fanbase, som har været gode til at dele feedback med os undervejs. Vi har lyttet til det hele, og vi glæder os til at byde Rikke velkommen tilbage og ikke mindst at invitere seerne indenfor på Paradise Hotel med alt, hvad det indebærer af fest, flirt, intriger og kærlighed, siger Kenneth Kristensen.

Der er lagt op til eksplosivt drama, når deltagerne i sæson 19 går helhjertet ind i kampen for at nå hele vejen til finalen og troskabstesten, hvor den ultimative Paradise Hotel-ære og en halv million kroner er på spil.

Paradise Hotel har premiere den 31. oktober på Viaplay og TV3

Kontakter

Louise Andersen

PR Project Manager, Viaplay Danmark